DANSK DESIGN - DANSK HÅNDVÆRK
UDDANNEDE GULDSMEDE
ÆDLE MATERIALER
FAGLIG VIDEN - FAGLIG KVALITET

Sådan renser du dine smykker

Vær blid når du renser dine smykker. Er der perler, der er limet fast, kan limen godt løsne sig, eller stenene kan pludselig virke løse efter en rens. Sørg for at opsøge en guldsmed. De kan kigge dit smykke igennem og sikre, at hverken sten eller perler falder ud.

 

Blødgør

Læg dine smykker i lunkent vand med lidt mild sæbe, eksempelvis en neutral opvaskesæbe, i 10-20 minutter.

Rens

Rengør dem med en blød tandbørste, en vatpind eller lignende for at få snavs af. Skyl dem under lunkent vand, så de er frie for sæberester.

Dup

Dup dine smykker tørre med en blød bomuldsklud. Pas på ikke at gnide og beskadige overflader og sten, og vær forsigtig omkring grabbefatninger.

 


Ultralyd

Ultralydskar er blevet meget populære, men vær varsom. Nogle sten er behandlet på måder, der faktisk ikke tåler ultralyd og især perler kan beskadiges af vibrationerne. Det er heller ikke altid godt for metallerne, alt efter hvilken ultralyd man bruger. Nogle gange kan man ridse og skade overfladen og sine smykker ved brug af ultralyd. En guldsmed har de helt rigtige værktøjer og det rigtige kendskab til både metaller og ædelsten, perler og andre smykkematerialer til at kunne guide og ikke mindst at kunne rense dine smykker grundigt, uden de tager skade.

 


 

Er du i tvivl om hvordan du skal håndtere dine smykker? Eller har du andre spørgsmål? Send os en mail, så hjælper vi gerne.